FLOW i ledelse – det er en god forretning!

Hvordan hænger flow, ledelse og det at skabe forretningsmæssig succes sammen?

I Bogen ”God forretning, Ledelse, flow og skabelse af mening” forklarer Mihaly Csikszentmihalyi hvordan FLOW, ledelse og god forretning hænger sammen. På engelsk hedder bogen Good business, Leadership, Flow and the making of Meaning og er den eneste bog, der direkte kobler ledelse og Flow sammen som fundamentet for at få forretningsmæssig succes.

 

Flow handler i bund og grund om at ”flyde” med opgaverne og trives med udfordringerne. Det forudsætter helt naturligt en god balance mellem de udfordringer vi stilles overfor og de kompetencer vi har til at tackle udfordringerne med.

Er det nemt?

Det er faktisk ikke så svært, men det kræver selvfølgelig en skarp fokusering på hvilke præstationsbetingelser der skaber flow og en holdningsændring i ledelsen.

Grundlæggende handler det nemlig om – parallelt med at man ønsker at skabe forretningsmæssig succes – at man kommer hen til succesen på en ordentlig måde. Det kan flow-teorien understøtte. Med et stigende flow-niveau i organisationen, får man mere læring, mere kompetenceudvikling, mere produktivitet, mere kreativitet, mere trivsel og arbejdsglæde – dette fører alt andet lige til bedre forretningsmæssige resultater.

Uddrag fra bogen: “God forretning” skrevet af Mihaly Csikzentmihalyi.

 

Hos Engstrup går vi et spadestik dybere. Vi går helt ind og kigger på de grundlæggende faktorer, som er afgørende for et højt performance-niveau – vi kalder det PERFORMANCE-FLOW.

Læs mere om fundamenterne i FLOW-teorien eller læs mere om vores produkt.